Ludomani i Danmark – Tal, Tendenser og Forebyggelse 2026
Available in US
478.000 danske voksne – knap 11 % af den voksne befolkning – har mindst et lavt niveau af problemer med pengespil. Det er et tal, der sætter hele den danske spillebranche i perspektiv, og det er et tal, jeg som analytiker aldrig tillader mig at glemme. Når jeg skriver om odds, bonusser og operatører, er det med bevidstheden om, at for en betydelig del af læserne er spil ikke underholdning, men et problem. Denne artikel handler om dem.
Problemspil i tal – den danske prævalens
Prævalensundersøgelsen fra 2021 – den mest omfattende kortlægning af spilleproblemer i Danmark – afslørede en fordobling siden 2016, hvor tallet lå på 212.000. Det er en stigning, der ikke kan forklares med befolkningstilvækst alene. Markedets vækst, mobilbettingens udbredelse og den generelle tilgængelighed af spil har alle bidraget til en situation, der kræver handling.
Af de 478.000 har cirka 29.500 alvorlige problemer – det, der klinisk defineres som ludomani. Det er 0,67 % af den voksne befolkning. Tallet kan synes lavt, men bag hvert tal er et menneske med økonomiske, sociale og psykologiske konsekvenser, der rækker langt ud over spillebordet. Og bag hvert tal er typisk 5-7 pårørende, der også påvirkes.
Spillemyndighedens direktør Anders Dorph har gentagne gange peget på, at unge mænd er særligt udsatte. ROFUS-data bekræfter det: 78 % af de registrerede er mænd, og blandt mænd under 40 år er overrepræsentationen endnu tydeligere. I aldersgruppen under 20 år er 96 % af de selvudelukkede mænd. Det er en demografisk koncentration, der er svær at ignorere, og som bør påvirke både regulering og forebyggelse.
En dimension, der sjældent diskuteres, er skammen. Mange med spilleproblemer skjuler dem i årevis – for partner, familie, venner, kolleger. De låner penge med skiftende undskyldninger, bruger nattetimerne på spil, og opbygger et parallelt økonomisk liv, der til sidst kollapser. Det er et mønster, jeg har hørt beskrevet igen og igen, og det er et mønster, der gør tidlig intervention afgørende.
Unge og spilproblemer
Cirka 24.500 børn og unge mellem 12 og 17 år har mindst et lavt niveau af problemer med pengespil, og 2.600 af dem har alvorlige problemer. Det er tal, der er svære at fordøje, fordi det drejer sig om mindreårige, der per definition ikke burde have adgang til pengespil overhovedet.
Problemet opstår primært gennem to kanaler. Først: udenlandske sider uden dansk licens, der ikke tjekker ROFUS og ikke kræver MitID-verifikation, og som derfor ikke effektivt forhindrer mindreårige i at oprette konti. Dernæst: sociale spilformer – skin betting i computerspil, uregulerede fantasy-platforme, væddemål mellem venner via sociale medier – der falder uden for den traditionelle regulerings rækkevidde.
Spillemyndighedens uddannelsesprogram har siden 2022 besøgt over 200 skoler med undervisning om spilleproblemer og kritisk tænkning. Resultaterne er opmuntrende: tre måneder efter undervisningen var andelen af elever, der “spillede for penge”, faldet fra 64 % til 54 %. Det er et fald, der viser, at oplysning virker – men det viser også, at over halvdelen stadig spiller, og at indsatsen skal være vedvarende for at have varig effekt.
Fra 2027 afsætter den danske stat 8 millioner kr. årligt specifikt til behandling af spilleafhængighed hos personer under 18 år. Det er en investering, der anerkender, at forebyggelse alene ikke er nok – der skal også være et sikkerhedsnet for dem, der allerede er ramt.
Forebyggende tiltag og behandling
Den danske model for forebyggelse af spilleproblemer hviler på tre søjler: regulering, oplysning og behandling. Regulering handler om at sikre, at operatørerne overholder reglerne – ROFUS-tilslutning, MitID-verifikation, ansvarligt spil-værktøjer, reklamerestriktioner. Spillemyndigheden håndhæver disse regler, og med Spilpakke 1 strammes rammerne yderligere.
Oplysning er den anden søjle, og den retter sig mod at give spillere og potentielle spillere den viden, de har brug for til at træffe informerede valg. StopSpillet er det centrale element – den nationale rådgivningslinje, der tilbyder gratis, anonym rådgivning via telefon, chat og e-mail. Men oplysning handler også om de kampagner, Spillemyndigheden kører i samarbejde med skoler, sportsklubber og medier.
Behandling er den tredje søjle, og det er den, der historisk har fået færrest ressourcer. Spilleafhængighed er en anerkendt diagnose, men behandlingstilbuddene har været spredte og ofte underfinansierede. Den øgede politiske opmærksomhed – kulminerende i Spilpakke 1 – har ført til flere midler, men der er stadig en ventetid på behandling i mange kommuner, der er for lang for mennesker i akut krise.
Selvhjælpsværktøjer hos de licenserede operatører udgør et fjerde element, der supplerer de tre søjler. Indskudsgrænser, tabsgrænser, tidsgrænser og ROFUS-selvudelukkelse er alle værktøjer, som den enkelte spiller kan aktivere uden at involvere andre. Det er ikke behandling, men det er forebyggelse – og for mange er det tilstrækkeligt til at holde problemerne på afstand, før de eskalerer.
Forskning er også en del af billedet. Danmark er et af de lande i Europa, der mest systematisk indsamler data om spilleadfærd og problemspil. Spillemyndighedens SAFE data warehouse og de regelmæssige prævalensundersøgelser giver et datamæssigt grundlag, som mange andre lande mangler. Den data er afgørende for at målrette forebyggende indsatser og evaluere, om de virker.
Noget, der giver mig håb, er den voksende åbenhed om emnet. For ti år siden var ludomani et tabuemne. I dag tales der om det i medier, i idrætsforeninger og i Folketinget. Den åbenhed gør det lettere for den enkelte at søge hjælp – og det er i sidste ende den vigtigste forudsætning for, at de tal, jeg startede denne artikel med, en dag begynder at falde. Hvis du vil forstå de værktøjer, der allerede eksisterer til beskyttelse, er ROFUS-guiden et godt sted at starte.
Hvor mange danskere har problemer med spil?
Ifølge den seneste prævalensundersøgelse fra 2021 har cirka 478.000 danske voksne – knap 11 % af den voksne befolkning – mindst et lavt niveau af problemer med pengespil. Heraf har omkring 29.500 alvorlige problemer, der klinisk defineres som ludomani. Tallet er fordoblet siden 2016.
Hvad gør Danmark for at forebygge ludomani blandt unge?
Spillemyndigheden har siden 2022 besøgt over 200 skoler med undervisningsprogrammer om spilleproblemer. Fra 2027 afsættes 8 millioner kr. årligt til behandling af spilleafhængighed hos personer under 18 år. Derudover har Spilpakke 1 indført forbud mod kendte i betting-reklamer og zonebaserede reklamerestriktioner nær skoler.
Produceret af redaktørerne på ”Betting Sider med Dansk Licens”.
